23948sdkhjf

Forsøg med indsamling af aluminium i Danmark

I Danmark findes der i modsætning til mange andre europæiske lande ingen konsekvent genanvendelse af aluminium fra private husholdninger. Den europæiske aluminiumsindustri iværksætter nu på eget initiativ en række projekter til at fremme genanvendelse, og i Danmark koncentreres indsatsen om støtte til det etablerede projekt med genanvendelse på det indre Nørrebro i København. Projektet har deltagelse af Renholdningsselskabet af 1898, R98, Københavns Kommune og Sekretariat for Aluminium & Miljø. Projektet skal give ny viden om mulighederne for at genanvende de 8000-10.000 ton aluminium, der hvert år passerer gennem de daske husholdninger. I projektet på Nørrebro gennemføres der informationsaktiviteter mod de “grønne gårdmænd”, som passer gårdenes miljøstationer, og samtidig skal der ske information om rengøring og sortering af aluminium til husholdningerne. Også skoler og institutioner inddrages i arbejdet, og der er allerede etableret en indsamlingsordning for institutioner, hvor der ganske enkelt er en konkurrence om at samle mest muligt aluminium ind.
Kommentera en artikel
Utvalda artiklar

Nyhetsbrev

Sänd till en kollega

0.093